Leksikon » Vejledning til dansk og historie

Viser aktuel revision - 14-02-2009, 22:22 af Kristian Løvstrøm

Indledning

Det er en væsentlig del af jeres uddannelse, at I kan skrive gode opgaver, både i handels-gymnasiet og senere på de videregående uddannelser. Derfor er det vigtigt, at I kender de generelle regler, der er for opgaveskrivning.

Opgaver har forskelligt indhold alt afhængigt af fag og emne, men selve formen og de regler, der ligger bag, er fælles. Et meget væsentligt formål med dansk-/historieopgaven er at træne jer i det håndværk, som opgaveskrivningen er, og det skal I kunne, når de store, afgø-rende opgaver skal skrives. Hvis I kan håndværket, bliver der mere overskud til indholdet. Derfor håber vi, at I får lært meget af at arbejde med denne opgave.

Hvad er "dansk" i en opgave?

Det specifikt danskfaglige kommer ind via anvendelsen af fagets grundlæggende metoder, hvilket vil sige, at man skal lave en analyse og eventuelt en fortolkning af et konkret tekst-materiale og se dette materiale i sin kulturelle og samfundsmæssige sammenhæng . Tekst-materialet kan vælges inden for såvel fiktive (fx lyrik, prosa og drama) som ikke-fiktive (fx medietekster) tekstgenrer. Også billeder og film kan inddrages.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et (tekst)materiale i dansk principielt skal opfattes som en bevidst tilrettelæggelse af en persons – forfatterens – erfaringer eller subjektive betragtninger. Det vil være centralt rent danskfagligt at arbejde med, hvordan denne personlige vinkel kommer til udtryk i en tekst. Man kunne f.eks. vælge at skrive en opgave om en eller flere af Pontoppidans noveller; men det ville være uinteressant at bruge analysen til at konstatere, at der eksisterede klasseforskelle på landet dengang. Det interessante ville være at undersøge, hvordan Pontoppidan får sin personlige vinkel frem i teksten.

En passende mængde primærmateriale kunne være: en roman, et drama, nogle noveller, tre til fem digte (afhængig af længde og sværhedsgrad), tre til seks billeder eller tre-fire medie-tekster.

Hvad er "historie" i en opgave?

Historie drejer sig om alt mellem himmel og jord, hvor der indgår mennesker. Men for at et emne kan danne grundlag for en opgave, skal det ses i forhold til det (de) samfund, det optræder i, og det skal ses i forhold til et udviklingsperspektiv (før, nu, senere). Disse kriterier udelukker en opgave alene om Hitlers liv, derimod kan man godt lave en opgave, der forsøger at forklare, hvordan og hvorfor Hitler kom til magten i 1933. Men endnu en dimension skal med: den kritiske. Man skal forholde sig bevidst og kritisk til emnet og det materiale, der anvendes. Dette gælder både mht. kilder og fremstillinger.

Historie er kort sagt menneske, samfund, udvikling og din fagligt kritiske bevidsthed.
I denne opgave skal du bygge på viden fra minimum to fremstillinger samt vise, at du også kan analysere materiale på et kildekritisk grundlag (fx en tale, en erindring, et billede, et synspunkt).

Hvad er en flerfaglig opgave?

Hvis du vælger at skrive en flerfaglig opgave, skal teorier og metoder fra begge fag indgå i opgaven. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at danskdelen består af en temamæssig illustration af de historiske begivenheder. Tekstmaterialet skal analyseres med danskfagets metoder. På samme måde må historiefaget ikke blot repræsenteres ved en begivenhedshistorisk redegørelse; analyse af kildemateriale eller materiale, der viser flere synsvinkler på emnet, skal indgå.

Det kan give spændende perspektiver i opgaven og bidrage til en større forståelse af emnet, når det belyses fra flere faglige vinkler. Eksempelvis kunne man i en opgave om Apartheid i Sydafrika inddrage digte og sange og diskutere deres betydning i de sortes kamp for frihed. Her vil både danskfagets analyseredskaber og historiefagets fokus på udvikling og perspektiv være relevante. En anden mulighed kunne være en analyse af nogle af Nelson Mandelas taler, hvor man eksempelvis kunne fokusere på de sproglige virkemidler, han bruger for at fange sit publikum.

Inden for mange emner vil det være muligt at arbejde flerfagligt. Du kan spørge din dansk- og historielærer, om det vil være en god idé at arbejde flerfagligt med netop dit emne.

Hvad er en problemformulering?

En problemformulering kan betragtes som det kompas, opgaven styrer efter. Den består af et hovedspørgsmål med eventuelle underspørgsmål, der skal besvares inden for et fagområde. Et godt udgangspunkt er et eller andet forhold eller en eller anden sammenhæng inden for faget/fagene, som giver anledning til, at man undrer sig, stiller spørgsmål og går på jagt efter den viden, der skal til for at belyse spørgsmålet.

En problemformulering kan typisk have form som det spørgsmål (med eventuelle under-spørgsmål), du vil søge svar på ved hjælp af det materiale, du har fundet og anført i den medfølgende litteraturliste, og som du vil arbejde med inden for de rammer, der fremgår af din disposition.

Som arbejdsredskab har problemformuleringen form som et spørgsmål; men når problem-formuleringen indgår i den færdige opgave, vil spørgsmålet typisk indgå i en bredere for-mulering som en del af indledningen.

Progression i opgaven

I dansk- og/eller historieopgaven skal du gerne vise, at du kan bevæge dig på alle tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og vurdering. Det er en tredeling, som går igen i mange sammenhænge i uddannelsessystemet, og som det er vigtigt at være sig bevidst. I større skriftlige opgaver som denne er det således ikke tilstrækkeligt at referere en viden, du har opnået. Ved hjælp af fagets begreber og teorier skal du demonstrere, hvordan et materiale eller en tekst kan analyseres, og formidle dine resultater til læseren. Dernæst skal du kunne vurdere problemstillingen fx gennem perspektivering og/eller diskussion.

De tre taksonomiske niveauer følger naturligt efter hinanden i en større skriftlig opgave. Generelt kræves det af opgaven, at den indeholder en indledning, hvor du præsenterer problemstillingen, der munder ud i en egentlig problemformulering. Så følger den udfoldede argumentation i en række afsnit, hvor der netop redegøres, analyseres og vurderes, således at der er sammenhæng i argumentationen. Til sidst følger det samlede svar på problemet i en konklusion. I den egentlige hoveddel af opgaven skal du altså bygge din fremstilling op ved at bruge den viden, du har redegjort for, til analyse og dernæst bruge den viden, du har analyseret dig frem til, til vurdering. I den forbindelse skal det naturligvis understreges, at man ikke uden videre kan springe ét eller to niveauer over; det ene forudsætter det andet.

Det er afgørende at forstå, hvor stort et kvalitativt spring der er fra at skrive en vidensrefererende opgave, hvor du fortæller ”alt, hvad du ved” om et emne, og til en problemorienteret opgave, hvor du undersøger/analyserer et problem.

Revisionshistorik